©  Foto:

Aalborg Portland Park

Aalborg Portland Park er hjemmebane for Aalborgs eget superligahold, AaB. Stadionet er lige knap 100 år gammelt og kan rumme ca. 14.000 tilskuere til Superligakampe og 10.500 til internationale kampe.

Det første Aalborg Stadion blev indviet i 1920. Efter adskillige tilbygninger, ombygninger og moderniseringer, blev et helt nyt Aalborg Stadion indviet i foråret 2002 med en nordlig tribune i to etager, samt et væld af ændringer på mange af de andre tribuner.

Kært barn har mange navne

Stadionet har gennem årene haft forskellige hovedsponsorer, og dermed forskellige navne. I efteråret 2007 blev Aalborg Stadion omdøbt til Energi Nord Arena, som var navnet indtil marts 2012, hvor det skiftede til Nordjyske Arena. Siden foråret 2017 hedder Aalborg Stadion Aalborg Portland Park.

Faciliteter 

Billetsalget til kampene foregår ved parkens nord-vestlige og syd-østlige hjørner og i alle fire hjørner af stadion, samt to steder centralt på den store Webertribune kan der købes mad og drikke, før og under kampene. I forlængelse af foyeren på A. Enggaard-tribunen finder man desuden AaB Caféen, hvor man før, under og efter AaB's kampe kan købe drikke- og madvarer.

Læs mere om Aalborg Portland Park…

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish