©  Foto:

Aarhus Teater

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene med forestillinger 6 aftener om ugen på op til 4 scener. Du finder Aarhus Teater lige i hjertet af Aarhus med gå afstand fra banegården, p-huse på Aarhus Havn og kun få meter til Letbanestop.

Teateret spiller et altfavnende repertoire i en sæson, der strækker sig fra midten af august til midten af juni med cirka 20 forskellige titler fordelt på teatrets 4 scener. Med et fast ensemble på 12-15 skuespillere kan du i sæsonen opleve klassisk dramatik, musikforestillinger, sceniske eksperimenter, børneteater og nyskrevet dramatik.

Teater er en oplevelse vi er fælles om – både at skabe og opleve.

Teater er liv, drama og blod. Tragedie og komik. Dyb eftertænksomhed og levende underholdning. En spejling af hverdagen – som den ser ud i dag, som den vil se ud i fremtiden, og som den så ud for mange år siden. En uundværlig del af tilværelsen for alle, der elsker at lade sig inspirere af livets mangfoldige muligheder. For alle, der elsker at se verden med nye øjne og blive klogere på sig selv undervejs. 

Aarhus Teater - en historiske bygning

Aarhus Teater ligger smukt på det centrale Bispetorv og tiltrækker gæster fra hele landet. Teatret blev opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus, som også solgte borger-anparter til at finansiere byggeriet.

Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole.

Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, mens Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner.

Læs mere om teatrets historie, arkitektur og detaljerigdom her. 

Du kan også tage del i teatrets rundvisninger på udvalgte dage året rundt.

Læs mere om rundvisninger her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusteater #visitaarhus #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish