
Arena Aabenraa
Velkommen til Sydbank Arena Aabenraa – din aktive pause midt i ferien.
Uanset om du er til sved på panden, leg i vandet eller en rolig stund med lidt at spise og drikke, har vi noget for dig - alt sammen under ét tag. Det er ideelt for både familier, par og solo-rejsende. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Nem adgang – lige ved hånden
Med vores gratis app ArenaAabenraa kan du nemt se åbningstider, i de forskellige afdelinger. Når du opretter en profil, kan du også booke baner, købe adgang til træning og følge med i holdplanen – og tjekke, om vi har spændende arrangementer for både børn og voksne under menupunktet Events, forløb og arrangementer.
Alt sammen direkte fra din telefon.
Svømmehal og vandland
Hos os er der plads til både motion, afslapning og leg i trygge omgivelser – perfekt til dig uanset om du er til en aktiv formiddag eller en rolig eftermiddag. Svømmehallen rummer et 25-meter bassin med 1- og 3-meter vipper, sauna (traditionel og infrarød), spabad, dampbad og varmtvandsbassin (32 °C) med modstrømskanal og massagedyser. I børneområdet er der vandkanon, paddehat og legeredskaber – og ikke mindst den 60 meter lange vandrutsjebane The Black Hole. Rutsjebanen kræver minimumsalder på 6 år – yngre børn må kun bruge den ifølge med en voksen.
Fredag, lørdag og søndag i skolernes sommerferie, er vores populære løbebane sat op i det store 25-meter bassin. Det betyder, at vipperne er lukkede, og banesvømning ikke er muligt. Til gengæld er der masser af sjov og leg på vandbanen hele dagen!
Børn under 10 år skal være i vandet sammen med en voksen (18+).
Babyer og småbørn skal altid bære både badeble og tætsluttende neopren blebadebukser. Begge dele kan købes i caféen eller ved indgangen.
Padel, badminton eller pickleball
Få pulsen op med en sjov kamp f.eks. på en af vores udendørs padelbaner – eller book en bane til badminton eller pickleball indenfor. Perfekt til både begyndere og øvede, og en oplagt aktivitet at dele med familie og venner. Udstyr kan lejes i Caféen åbningstid. Se alle vores tilbud, ved at downloade vores app "ArenaAabenraa".
Fitness og holdtræning
Hold formen ved lige – eller prøv noget nyt! Træn i vores fitnesscenter eller vær med på hold – både ude og inde. Adgang købes i appen ArenaAabenraa under "Dagsbilletter og kontantmedlemskaber". Hold bookes under "Holdplan", og events og forløb under "Events, forløb og arrangementer".
Vælg f.eks. 1 time, 1 dag eller 1-2 eller 3 uger – helt uden binding!
Café
Vores café er det naturlige samlingspunkt før eller efter aktiviteterne. Her serverer vi lette måltider, kolde drikke og god kaffe i rare omgivelser – lige til at nyde i dit eget tempo.