©  Foto:

Besøgscenter Kyst- og Fjordcentret

På Kyst- og Fjordcentret i Naturpark Randers Fjord kommer du helt tæt på den danske natur. Her kan du opleve den danske natur omkring Randers fjord, deltage i sjove og spændende aktiviteter, se flotte udstillinger, overnatte og meget mere.

Få naturen helt tæt på

Bliv klogere på den danske natur. Hos Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord kan du blive våd, få beskidte fingre, komme til at lugte lidt af siv såvel som uld, røg og fisk. Du kan få en ordentlig omgang buksevand i waders, sprøjte vand med en vandraket. Få vabler af et ildstål, tag på kanotur i den lokale jungle, giv en krabbe et håndtryk. 

Tag en god madpakke med og benyt evt. Kyst- og Fjordcentrets grill.

Randers Fjord

Randers Fjord er et af Danmarks enestående naturområder. Fjorden kan med rette betragtes som Gudenåens floddelta, hvor ferskvand fra Danmarks længste å mødes med saltvand fra Kattegat. I dette møde ligger både Voer Færgested og Danmarks eneste flodhavn Randers.

Se mere om de mange muligheder her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#kystogfjordcentret #visitdjursland #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish