
Butik Hørhuset
Gå på opdagelse i miljømærkede tekstiler af meget høj kvalitet, med omtanke for bæredygtighed og i balance med vores natur. Besøg et hus fyldt med hør eller en butik med uld fra lokalt opdrættede får.
Butik Hørhuset - et univers af smukke hørtekstiler.
Når man træder ind i Butik Hørhuset i Lønstrup, træder man ind i et univers af smukke hørtekstiler. Hørhuset er dansk eneforhandler af duge, løbere, viskestykker m.m. fra det verdenskendte, svenske Klässbols Linneväveri. Butikken bugner af tekstildesign af højeste klasse, miljømærket og produceret i Skandinavien.
Indehaver Else Marie Overgaard fortæller passioneret om det smukke, miljøvenlige og nærmest uopslidelige naturmateriale, hørren, og dets forvandling fra plante til tekstil. Hun sætter en ære i at give alle en god oplevelse og fortæller også gerne om sit eget design, Lønstrup-løberen, der har stor succes. Hørhuset forhandler foruden boligtekstiler også dame- og herretøj i 100% hør fra Linen by Krebs.
Besøg Butik Hørhuset på Rubjergvej 14 i Lønstrup.
Se åbningstider på www.klassbols.dk