©  Foto:

Gefionspringvandet

Gefionspringvandet er et værk af den danske billedhugger Anders Bundgaard fra 1908, placeret for enden af Amaliegade over for Kastellet. Det er forbundet med Langelinie via Gefionbroen.

I anledningen af Carlsbergs 50 års-jubilæum i 1897, betalte Carlsbergfondet sammen med Københavns Kommunes Kunstfond Bundgaard for værket. Det var oprindeligt tænkt, at springvandet skulle placeres centralt i byen - på Rådhuspladsen. I stedet blev det besluttet, at det skulle stå på et sted nær Øresund, hvor det endnu står i dag.

 

Spild af vand
Martin Nyrop, der havde tegnet det nye rådhus, fik som erstatning springvandet med tyren, der kæmper mod dragen - ovenikøbet ankom tyr og drage først ca 25 år senere. I august 1999 afbrød kommunen vandforsyningen til springvandet, da man kunne konstatere, at der dagligt blev løb 15-50 m3 vand ud af det. Fra april 2003 frem til august 2004 arbejdede en entreprenør på at foretage renovering af springvandet med henblik på at stoppe lækagen. Den 7. september fejrede man genåbningen af springvandet og lod daværende bygge- og teknikborgmester Søren Pind stå for den officielle indvielse. I forbindelse med restaureringen, er der desuden sket en modernisering af anlægget, så det bl.a. er oplyst og kan sende fejl-alarmer via sms til kommunens driftsafdeling.

Oksen pløjer Sverige Springvandet illustrerer et sagn fra oldtiden om gudinden Gefion, som af den svenske Kong Gylfe blev tilbudt så meget land, som hun kunne ompløje med fire oksers hjælp på én dag og én nat. Hun omskabte sine fire sønner til jættestærke okser og lod dem pløje så dybt, at de løftede landet og trak det ud i havet, hvor det dannede Sjælland. Det efterlod et stort hul i Sverige - søen Vänern, der i omrids kan minde noget om Sjællands kystlinie. Det officielle navn for dette imponerende springvand er 'Gefion, der med sine øksne pløjer Sjælland ud af Sverige'.

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish