©  Foto:

Georg Jensen Damask

Georg Jensen Damask blev grundlagt helt tilbage i 1756, så med respekt for historien og med et ønske om fornyelse kombinerer væveriet i dag 250 års vævetraditioner med tidens trends og moderne design.Lad dig inspirere til fornyelse af dit hjem med smukke, designede boligtekstiler. I butikken - i en sidegade til Strøget - kan du opleve hele kollektionen: Damaskduge, dækkeservietter, sengelinned, plaider, kimonoer, frotté, viskestykker - og matchende tilbehør.Alt er skabt i samarbejde med danske designere, og de elegante og stilrene produkter gør, at der aldrig er tvivl om, at det er Georg Jensen Damask, der er dækket op med.Væveriet har en ganske særlig forbindelse til de kongelige. Til regentparrets sølvbryllup i 1992 var der behov for nye taffelduge, fordi de gamle efterhånden var slidte. I den anledning tegnede Dronningen Christian X’s krone, og Kronedugen blev vævet på en særlig 280 cm bred væv.

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish