©  Foto:

Lyndby shelterplads

Shelters lige ud til Roskilde Fjord

Her finder du to shelters til hver ca. seks personer med kort afstand og åbning samme vej. De to shelters ligger skønt neden for vestvendt skrænt med træer omkring i læ for vestenvinden, og lige ned til sandstrand med græsvækst ved Roskilde Fjord. Der er også mulighed for at slå telt op på pladsen syd for shelters'ene.

Der er adgang til vand, toilet og affaldsspand i "det gule Badehus" ca. 75 m derfra. Sæsonen er fra 1. april - 31. okt.

KRÆVER BOOKING: Kontakt Lejre Havkajak & Friluftsforening.

FIND VEJ:
Parkering lige til højre når du drejer ned mod pladsen (ikke tilladt at køre helt ned på og parkere på pladsen).

Eller P-plads ved "Haldrups Grund", Hornsherredvej 202, 200 m sydpå, som huser: Lyndby Jollesejlklub + Lyndby Vikingeskibslaug + Maritimt Forsøgscenter (grunden ejes af Lejre Kommune)

VANDRE- & CYKELRUTER NÆR:
Fjordstien Regionalrute 40 for cyklister og gående: Passerer lige forbi på Hornsherredvej

FJORDLIV:
- Kano & kajak: Landgang ved lejrpladsen der ligger helt ned til fjorden. Samt ved Lyndby Jollesejlklub 200 m syd for.
- Sejlbåd: Lyndby Havn 1,3 km syd for lejrplads har gæstepladser -  med i Frihavnsordningen.
- Badning: Lille badebro ved lejrpladsens grund (tages ind om vinteren)
- Fiskeri: Godt at affiske havørred fra land omkring Lyndby Jollesejlklub og videre sydpå mod Lyndby

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish