©  Foto:

Lyngbygård

Vestpartiet er et smukt eksempel på bindingsværksarkitektur. En høj trappe fører op til indgangsdøren, som med sin spinkle indramning af træpilastre er anbragt under en frontispice.

I hallen fører en velbevaret trappe op til såvel sove- som gæsteværelser på første sal. Går man gennem havestuen, kommer man til godsejerens værelse, som strækker sig gennem hele bygningen. Bag dette værelse befinder spisestuen sig.

Ejendommens velproportionerede rum har bevaret de hollandske døre med flotte messingbeslag. Blandt jernovnene må en norsk etageoven fremhæves, idet den har rokoko-ornamenter. Til køkkenhuset blev der i 1876 tilbygget en firkantet tårnagtig udbygning. Ser man nærmere på kælderetagen, ser man straks, at den vestre del, som er hvælvet, er meget ældre end den østre del. Ydermurene er bygget af kampesten og den lave brede tøndehvælving med stikkapper over vinduerne er opført af munkesten. Midt i kælderen er der en firkantet underbygning, der bærer salens store murede kamin.

Gammel Herregård

Lyngbygaard hører ikke til blandt de meget gamle herregårde. Det er først efter reformationen, at den fremtræder som sædegård omgivet af bøndergods. Johan Arent Althalt (død 1766) lod den østre del af den nuværende hovedbygning opføre, ifølge årstal, 1755 over køkkendøren. Hans enke, som var meget foretagsom, forøgede godset betydeligt. Hun lod i 1775 den vestre del af hovedbygningen bygge.

I 1826 købte Johannes Friis godset. Kort efter opsagde han sin stilling som ritmester ved garnisionen i Aarhus, og blev med liv og sjæl landmand. Kort efter overtagelsen af godset brændte dette dog ned. Han fik dog meget hurtigt (1828) nye grundmurede bygninger opført. Senere tog han fat på at forbedre landbruget. Hans søn, som overtog ejenndommen, gjorde mejeridrift til sit speciale.

I 1903 solgte hans arvinger gården til Frederik Lagoni. Han var en dygtig landmand og samtidig økonom. Han lod 2 helt moderne staldbygninger opføre og moderniserede den store lade. I 1917 overtog ingeniør H.R Angelo gården. Han anlagde en meget stor køkken- og frugthave samt blomsterpartier. Midt på plænen udfolder der sig en stor blodbøg. I vest og nord befinder der sig gamle fiskedamme, og i øst forhindrer lindetræer udsigten. Mod syd skråner terrænet mellem to nyere, fritliggende sidebygninger ned mod avlsgården. Parken kan beses i begrænset omfang, og kun efter forudgående aftale med ejeren.

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitaarhus #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish