©  Foto:

Museum Østjylland Randers

Flere steder i Østjylland kan du gå på opdagelse i Museum Østjylands spændende fortællinger fra fortid til nutid. I Randers inviterer museet dig med på en medrivende kulturhistorisk tidsrejse – fra oldtidens mysterier til moderne liv. Historien formidles med leg, humor og sanselighed, så både store og små får en oplevelse ud over det sædvanlige.

Udstillinger på Museum Østjylland i Randers

I de faste udstillinger kan du opleve og lære om livet på Randersegnen helt fra menneskets første tilstedeværelse for 100.000 år siden til i dag.

Middelaldermennesket

Middelalderen er en fascinerende periode og en dramatisk tid, der har givet grobund for mange myter. Mød i denne faste udstilling den stolte ridder til hest, den fattige skomager med familie og Helligåndsklostrets prior, som havde gode råd mod hæmorider, gigt og podagra. Her er der arbejdet med mange forskellige sanseindtryk, som trækker dig med ind i den svundne tid. Lad også børnene klæde sig ud som munk eller adelsdame, prøve ridderens våben og spil sjove middelalderspil.

Læs mere om Middelaldermennesket her.

Livet ved Fjorden

Træd ind i urskoven, mød jægeren fra stenalderen og hils på moseliget i mosen. Udstillingen Livet ved Fjorden giver dig et sanseligt og nyt blik på oldtiden – fra de første mennesker ved kysten til rige vikingekvinder med funklende smykker.

Oplev unikke fund som Mejlgård-køkkenmøddingen og smukke vikingeskatte, og dyk ned i den fascinerende viden bag udgravningerne. Gennem tre forskellige spor – forfattersporet, materialesporet og børnesporet – får både børn og voksne hver deres vej ind i fortidens verden. Fortællingerne er levende, stemningsfulde og spækket med poesi fra forfatter Merete Pryds Helle.

Læs mere om Livet ved Fjorden her.

Museum Østjylland og dets mange museer

Museum Østjylland blev grundlagt i 1872 og er et af Danmarks ældste og største lokalmuseer. Her er skiftende særudstillinger, fascinerende digitale udstillinger, aktiviteter for børn og meget mere. Desuden har Museum Østjylland også udstillinger og museer i Grenaa og Ebeltoft. 

Se bl.a.:

Se på www.museumoj.dk for aktuelle særudstillinger og arrangementer.

Læg også gerne vejen forbi museumsbutikken. Her finder du museumskopismykker, tekstiler, bøger, legetøj og meget mere

Museum Østjylland i Randers har gratis adgang hele året. Museet er lukket den 24., 25. og 26. og 31. december, 1. januar, 1. maj, 2. påskedag , 2. pinsedag og 5. juni (Grundlovsdag).

Se, hvad andre deler på Instagram

#museumøstjylland #visitranders #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2025
Danish