©  Foto:

Museum Silkeborg

Museum Silkeborgs hovedafdeling, Hovedgården, ligger i Silkeborgs ældste bygning, Silkeborg Hovedgård, fra 1767. Her kan du møde museets vigtigste person, Tollundmandet, og samtidig opleve et mylder af spændende udstillinger året rundt, der alle lover mange timers lærerige og sjove oplevelser for hele familien. 

Tollundmanden

Museum Silkeborgs hovedattraktion er Tollundmanden, som er et af verdens bedstbevarede moselig, der blev fundet i 1950 i en mose tæt på Silkeborg.

Læs mere om Tollundmanden her.

Museum Silkeborgs fokus

På Hovedgården kan du fordybe dig i Silkeborgegnens historie tilbage fra oldtiden til nutid, herunder også omkring Silkeborg Slot og byens opståen i midten af 1800 tallet. Fokus i udstillingen fra oldtiden ligger på jernalderen og de verdensberømte moselig Tollundmanden, et over 2200 gammel moselig samt Ellingkvinden eller Ellingpigen, et moselig fra ca. 200 f.v.t., der blev fundet i 1938 i Bjældskovdal ca. 10 km vest for Silkeborg.

Historie i naturen

Men du kan også opleve historien ude i naturen. Museum Silkeborg har nemlig trukket historieformidlingen ud i naturen, hvor du kan gå i Tollundmandens fodspor, prøve lykken som stenalderjæger på lykkehjulet, blive klogere på søens historie og meget meget mere.

Se de mange muligheder her og bliv inspireret i videoen her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#museumsilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregion 

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish