©  Foto:

Naturhistorisk Museum

Tag hele familien med på Naturhistorisk Museum og kom helt tæt på den fantastiske og fascinerende natur. Oplev spændende udstillinger og tusindvis af udstoppede dyr fra hele verden.

I skolernes ferier har Naturhistorisk Museum særlige aktiviteter, hvor børn og voksne kan blive klogere på naturens verden.

Et univers af tilfældigheder

I den aktuelle særudstilling ”OOPS! Tilfældigt - Heldigt” kommer du med på en dannelsesrejse gennem udvalgte tilfældigheder, der har betyder, at netop du står her i dag. Kom med på rejsen fra Bing Bang, over Månens dannelse samt nedslag af asteroider og meteorer, og til livets oprindelse, kønnet formering og evolution i almindelighed. Det hele med afsæt i fejl og tilfældigheder. 

Læs mere om udstillingen her.

Molslaboratoriet

Midt i den smukke og varierede natur i Nationalpark Mols Bjerge ligger Molslaboratoriet – Naturhistorisk Museums feltstation, der blandt andet er rammen for museets rewilding-projekt.

Arealerne ved Molslaboratiet er åbne hele året. Gå en tur på egen hånd på de afmærkede vandrestier blandt vilde heste og kvæg – eller få en unik naturoplevelse med museets dygtige guider. Læs mere om ture ved Molslaboratoriet her.

Om Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art, både målt på samlinger og udstillingskvadratmeter. Museet har skiftende særudstillinger og permanente udstillinger med over 5.000 forskellige dyr fra hele kloden – mange af dem vises i naturtro omgivelser. Museets formål er at fremme biologisk og naturvidenskabelig forskning og give offentligheden kendskab til videnskabens resultater på det naturhistoriske område.

Praktisk info

Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år – året rundt.

Tjek de aktuelle åbningstider på museets hjemmeside.

Museet er lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar.

Se, hvad andre deler på Instagram

#naturhistoriskmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish