©  Foto:

Naturområde ved Skanderborg Sø

Nyd den idylliske og naturskønne Skanderborg Sø til båds eller fra landjorden.

Området kan sagtens nydes fra landjorden

I forbindelse med anlægning af Skanderborg Golfbane er der anlagt stier i området bl.a til udsigtpunktet Fårbjerg, som har en storslået udsigt over søen.

I en markant dalsænkning løber Ring Kloster Å mod nord ud i Skanderborg Sø, som har afløb til Mossø gennem Tåning Å. Langs åerne er der udstrakte enge, mens selve søens omgivelser består af skov samt kraftigt tilgroet mose og sumpområde.

Fugleliv

Fuglelivet omkring søen er et kapitel for sig. Her ses i sommertiden bl. a. grågæs og skeænder, som yngler i de tilstødende moser. På søfladen og i rørskoven langs bredden findes også toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, gråand, blishøne, svane, skarv og fiskehejre. Endvidere kan man støde på strandskader, stor præstekrave, rødben, stormmåge og nattergal.

Hvis du vover dig på tur på eller omkring søen en dejlig solskinsdag, så er du advaret: Der er alvorlig fare for, at du bliver forelsket i Søhøjlandet, hvis du ikke allerede var det i forvejen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skanderborgsø #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish