© Foto:
Ørslevkloster Kirke
En mindeplade fortæller om Mogens Heinesens skæbne, han blev i 1589 dømt for sørøveri og henrettet i København. Han var en farverig og frygtet sømand, hvis liv og gerninger stadig vækker nysgerrighed og debat. Hans epitafium er et stærkt vidnesbyrd om reformationstidens dramatiske livsskæbner og en af mange historier, der gør Ørslevkloster Kirke til et fascinerende stop.
Ørslevkloster kirke udgør nordfløjen af det firelængede Ørslev Kloster. Kirkens skib og kor er i romansk, tårn og våbenhus i sengotisk stil. Den romanske kirkebygning svarede til egnens øvrige, men med større dimensioner. Fra midten af 1200-tallet blev kirken klosterkirke for et Benediktiner-nonnekloster, og i de følgende årtier blev kirken sammenbygget med klostret til et firefløjet anlæg.
Efter reformationen blev klostret nedlagt, og Ørslev Kloster kom i privat eje.
Ejerne af herregården har i høj grad præget kirken, ikke mindst Marie de Lasson, der bl.a. skænkede den kongekrone-formede himmel over døbefonten og prædikestolen i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af kirkens inventar i slutningen af 1730'erne. Blandt de ting, hun fik istandsat, var "skriftestolen" i koret, som formodes at være en herskabsstol fra o. 1600, der nu kom til at fungere som omklædningsrum for præsten m.m.
I et sidekapel på korets nordside indrettede Marie de Lasson i 1745 en familiebegravelse, der blev afskærmet fra koret af en fornem smedejernsgitterport. I 1933 blev sidekapellet revet ned, og tre af sarkofagerne, bl.a. Marie de Lassons, blev flyttet til det nederste tårnrum.
I korets nordside ligger en gravsten og på væggen ovenover hænger et epitafium over færingen Mogens Heinesen, der i 1589 blev dømt for sørøveri og halshugget i København.
Den daværende ejer af Ørslev Kloster, Hans Lindenow, der var kompagnon og ven med Heinesen, fik i 1590 dommen omstødt, hvorefter han flyttede vennens kiste til sin kirkes kor. Lindenow skrev den latinske tekst på epitafiet, hvor han beskriver Heinesen som "såre fremragende i fromhed og klogskab og i mange år udførte store ting".
Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Åben:
I sommerhalvåret er kirken åben fra kl. 08.00-16.00.
Efter reformationen blev klostret nedlagt, og Ørslev Kloster kom i privat eje.
Ejerne af herregården har i høj grad præget kirken, ikke mindst Marie de Lasson, der bl.a. skænkede den kongekrone-formede himmel over døbefonten og prædikestolen i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af kirkens inventar i slutningen af 1730'erne. Blandt de ting, hun fik istandsat, var "skriftestolen" i koret, som formodes at være en herskabsstol fra o. 1600, der nu kom til at fungere som omklædningsrum for præsten m.m.
I et sidekapel på korets nordside indrettede Marie de Lasson i 1745 en familiebegravelse, der blev afskærmet fra koret af en fornem smedejernsgitterport. I 1933 blev sidekapellet revet ned, og tre af sarkofagerne, bl.a. Marie de Lassons, blev flyttet til det nederste tårnrum.
I korets nordside ligger en gravsten og på væggen ovenover hænger et epitafium over færingen Mogens Heinesen, der i 1589 blev dømt for sørøveri og halshugget i København.
Den daværende ejer af Ørslev Kloster, Hans Lindenow, der var kompagnon og ven med Heinesen, fik i 1590 dommen omstødt, hvorefter han flyttede vennens kiste til sin kirkes kor. Lindenow skrev den latinske tekst på epitafiet, hvor han beskriver Heinesen som "såre fremragende i fromhed og klogskab og i mange år udførte store ting".
Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Åben:
I sommerhalvåret er kirken åben fra kl. 08.00-16.00.