
© Foto:
Paraplyerne i Vejle Midtpunkt
Fra april til oktober kan du opleve den farvestrålende paraplyhimmel over Vejle Midtpunkt i den nordlige del af Vejles gågade. Midtpunktet er en stemningsfuld oase, med en nærmest sydlandsk stemning.
Oplev den hyggelige stemning i Vejle Midtpunkt, som sammen med den øvre del af Nørregade, Paladspassagen, Nørretorv og Vestergade også kaldes Vejles latinerkvarter.
Du finder Vejle Midtpunkt hvor Tønnesgade og Nørregade krydses i den nordlige ende af gågaden. Her finder du indenfor kort afstand et mix af restauranter, caféer, barer, specialbutikker, bager og boliger.
I løbet af sommeren finder flere arrangementer sted på scenen i Vejle Midtpunkt. Bliv inspireret på Vejle Midtpunkts Facebook-side, som er linket her på siden.