©  Foto:

Silkeborg Sø Camping & Feriehuse

Silkeborg Sø Camping & Feriehuse ligger direkte til Silkeborg Langsø med egen lille sandstrand og badebro. Kun 1 km til Silkeborg bymidte, og Nordskoven befinder sig kun et stenkast væk - nærmere 75m. Nordskoven er kendt for at have Danmarks bedste mountainbike spor, med stor variation i sværhedgrad.  

 

Hos Silkeborg Sø Camping & Feriehuse oplever du naturligvis som de fleste andre steder god og venlig kundebetjening, rene og pæne toiletfaciliteter, velholdte arealer etc. Og som ekstra bonus, får du en helt unik beliggenhed - med Silkeborg Langsø og Gudenåen løbende langs pladsen.

Aktiviteter 

Du kan bade, fiske og sejle med kano og mindre småbåde, eller du kan sætte dig på en bænk og nyde roen og stilheden.

Silkeborg Sø Camping & Feriehuse er det oplagte sted at besøge, hvis du søger natur og by på samme tid. Det tager kun 12 min. at gå ind til byen af naturskøn sti langs søen. Silkeborg by udmærker sig med 3 gågader og et spændende handels- og torveliv.

Du kan også leje cykel og kano på Silkeborg Sø Camping & Feriehuse, eller spille golf på pladsens 12-hullers Adventure golfbane.

Omringet af smuk natur

Ved Lillesø, ca. 150m fra pladsen har Skov- & Naturstyrelsen etableret et smukt beliggende bålsted som må benyttes af alle. Nyd udsigten over søen til lyden af larmende stilhed.

Silkeborg by blev i 2013 af TripAdvisor kåret som Danmarks 2. bedste by at besøge, kun lige overhalet af København.

Silkeborg Sø Camping & Feriehuse er en mindre familie campingplads med plads til ca. 150 enheder til vogne/telte samt 29 udlejningsenheder.

Værdsætter du trygge rammer på pladsen og vindstille forhold trods blæst? Så besøg Silkeborg Sø Camping & Feriehuse.

Læs mere omkring Silkeborg Sø Camping og Feriehuse på hjemmesiden her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#silkeborgsøcamping #visitsilkeborg #visitaarhusregion

Følg os på:

Meget Mere End Bare Danmark © 2024
Danish