Giv en overnatning i julegave
Hvis du vil give dem, du holder af, mere end bare en julegave i år, så læg en oplevelse under træet. Det er en glæde, der får julen til at vare ved, og Danmark er fuld af dem. Herunder finder du et udvalg af gaveideer til forskellige former for overnatningsmuligheder.
Gaven til storbyturisten: En base midt i byen
Har du overvejet at være turist i eget land? Hvorfor så ikke booke en weekend på et hotel, som kan være jeres base imens I udforsker byen? Det er en perfekt måde at komme væk fra hverdagens hamsterhjul og genopdage de perler, der findes lige ude foran vores dør. Du kan eventuelt pakke oplevelsen ind ved at lave et klippekort til nogle af de ting I skal lave i løbet af weekenden eller købe julepynt, der symboliserer det.
Gaven til royalisten: Bliv opvartet på et slotshotel
Forkæl en du holder af med en dag, som er en kongelig værdig, ved at overnatte på et slotshotel. Denne royale oplevelse kan du selvfølgelig også inkorporere i gaveindpakningen ved at lave et monogram til modtageren eller fine noget fint julepynt, der er formet som en kongekrone.
Gaven for selvforkælelse: Tag på spaophold
Hvis du vil give din kære en weekend fyldt med forkælelse, bør du overveje at give en overnatning på et wellness hotel. Du kan pakketere oplevelsen ved at fylde med kurv med et håndklæde, et par badetøfler, en flaske vin og en ansigtsmaske.
Gaven til hele familien: Få fingrene i et sommerhus
Størstedelen af de danske sommerhuse ligger i naturskønne områder, oftest i nærheden af vandet, hvor der er mulighed for både badeferie med familien og afstressende kæresteweekender. Hvis turen går til vestkysten kan du for eksempel lave en kurv med et strandhåndklæde, solcreme, solbriller og en badebold eller fylde et glas med sand og lidt muslingeskaller.
Gaven til den eventyrlystne: Usædvanlige overnatningssteder
Vidste du, at man i Danmark kan tilbringe natten i et fængsel (frivilligt), i en trætop eller blandt næsehorn og elefanter? Og det er blot et udpluk af de mange usædvanlige steder man kan overnatte rundt om i landet. Vi vil anbefale, at du laver indpakningen af oplevelsen ligeså unik, som overnatningsstedet er.
Gaven til outdoor mennesket: Overnat i naturen
Giv en du holder af en overnatning i naturen, hvor I falder i søvn til træernes susen eller bølgernes brusen. Du bestemmer selv sværhedsniveauet, for det kan være alt fra telt og shelter til glamping. Og hvis du gerne vil lægge en fysisk pakke under træet, kan det eksempelvis ske i form af nogle hjemmestrikkede sokker, en varmedunk, og en pakke skumfiduser.
Gaven til campisten: Få sikret det bedste spot
De danske campingpladser er kendt for deres fantastiske beliggenhed tæt på naturen og stranden, og du finder en helt særlig følelse af fællesskab. Hvis du gerne vil lægge en fysisk gave under træet, kan det for eksempel være som en hjemmelavet marcipangris, som du former som en campingvogn.
Gaven til livsnyderen: Slap af på et badehotel
De danske badehoteller er som en tidslomme med sin helt egen sjæl og charme, hvor du møder en dejlig, afslappet atmosfære. Med andre ord skaber badehotellerne de perfekte rammer for at komme helt ned i gear, og det kan eksempelvis blive symboliseret ved at lægge en badekåbe og tøfler under træet.
Gaven til romatikeren: Kroophold i landligt idyl
Drømmer du om et pusterum i romantiske og atmosfærefyldte rammer? Så prøv et ophold på en af Danmarks charmerende kroer, som også gemmer på smagsfulde gastronomiske oplevelser.
Leder du efter flere gaveideer?
Lad os give hinanden lidt mere i år. Mere end bare en julegave. Vi har samlet flere ideer til julegaver, der binder os sammen og bliver en del af de historier, vi fortæller hinanden. Julegaven der varer ved.